Arkiv over 'light'Kategori

teknologiske undersøgelser

december 1, 2007

En afgørende diskussion og dilemma når man diskuterer klodens tilstand og i særdeleshed menneskets fysiske manifestationer i form af arkitektur, er er hvor vidt teknologi kan hjælpe os til at genskabe den balance med natur og ressourcer som vi har mistet bl.a i troen på teknologisk udvikling.

En tegnestue som arbejder i det absolutte grænseland med anvendelse af den allermest avancerede bygningsteknologi og en fuldstændigt eksperimenterende tilgang er Cloud 9. Trods fravær af en egentlig miljømæssig evaluering inspirerer deres projekter til at afsøge mulighederne i den seneste teknologi både med hensyn til materialer og formgivning via digitale medier.

Første gang jeg stødte på Enric Ruiz-Geli/Cloud 9 var i en kældernatklub i Tokyo april 2005. Jeg havde om dagen besøgt Kengo Kumas tegnestue og faldet i snak med en spansk arkitekt som anbefalede mig Pecha Kucha arrangementet samme aften (et forum hvor unge designere, arkitekter og andre kreative fag netværker og viser deres arbejder frem; senest også i København).

Jeg var i japan på studietur sammen med et par gode venner fra Henning Larsen og gentagne gange var vi endt på natklubber i Tokyos Roppongi distrikt. Til min store overraskelse befandt jeg mig nu endnu engang i en natklub i Roppongidistriktet.

Denne gang var det med gennemgang af spændende nye projekter fra hele verden og et intenst digitalt foredrag ved Enric Ruiz-Geli. Check Cloud 9 og denne model af Habitat Hotel der nu er en del af MoMA’s permanente samling.

Om facaden hedder det: “The hotel consists of a building with an ‘energy mesh’ wrapped around it. This ‘energy mesh’ has individual nodes that collect the sun’s energy during the day and at night gives off a specific color according to the amount of energy collected.

clipped from www.ruiz-geli.com

materialer og belysning i det offentlige rum

juni 27, 2007


mello yello

Ved at vise en lidt større følsomhed overfor formgivning, materialer og belysning i det offentlige rum kan man komme langt. Billedet taler for sig selv.

Eksemplet er fra Pragh hvor Josef Pleskot Atelier har tegnet denne tunnel

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.