Arkiv over 'client'Kategori
februar 23, 2008
ANY_CHARACTER_HERE
Hjemsted for gourmet cateringfirmaet Boxy’s Catering i Deurle, Belgien er bygget som en slank bygningskrop i tilknytning til en gammel villa med en stor have. Landskab og rum bindes sammen via glas fra gulv til loft og et af havens gamle træer vokser i bogstaveligste forstand igennem huset.
Jeg tror ikke at huset er speciel energirigtigt men jeg påvirkes dybt af den poetiske arkitektur der dyrker dagslyset og følsomheden over for “naturen” som vores væsentligste fælles ressource.
Personligt får det mig til at tænke på hellere at stræbe efter at lave ét væsentligt bidrag til bygningskulturen end mange byggerier uden nogen særlig idé eller tanke bag.
Det var utroligt nok den kendte møbelarkitekt Marten van Severens første opførte hus. Og skæbnesvangert er det at erfare at han på grund af en alt for tidlig død i 2005 ikke selv nåede at se huset færdiggjort.
Se alle billederne af dette smukke bygningsværk på www.owi.bz og læs mere om den bemærkelsesværdige arkitekt Marten Van Severen 1956-2005 og arbejdet med huset i Deurle på http://en.wikipedia.org/wiki/Maarten_van_Severen
Lagt i balance, client, daylight, ecology, home, housing, nature, ressources, senses, space | Leave a Comment »
Tags: balance, client, daylight, ecology, home, housing, nature, ressources, senses, space
oktober 19, 2007
Vi mangler endnu i Danmark at se bygget et virkeligt innovativt bud på fornyelse af boligens arkitektoniske rum med en energi og miljømæssig konsekvent tilgang. Eksemplet her er fra fremmede himmelstrøg og består af trærumselementer iklædt en ydre hud. Men netop i Danmark burde vi langt mere kreativt arbejde med varierende klimazoner og ikke blot iklæde det traditionelle parcelhus en tykkere overfrakke. På tegnestuen er det vores mål at komme til at arbejde med passivhuse der også fornyer boligens arkitektoniske rum. Vi venter stadig på en bygherre med den slags ambitioner !
Lagt i client, daylight, ecology, home, housing, materials, space, structure, tactility, wood | Leave a Comment »
Tags: bæredygtigt boligbyggeri, bolig, klimazoner
oktober 6, 2007
I samarbejde med en producent arbejder vi nu på at udvikle en ny type sommerhus, bygget af træ, med fokus på det enkle liv i balance med naturen. Vi vil gerne i kontakt med bygherrer, som går med den slags drømme så vi kan finde beboerne til det første hus
Lagt i client, daylight, ecology, housing, ressources, summerhouses, the client, wood | Leave a Comment »
Tags: bæredygtig, bæredygtig arkitektur, bo bedre, døre, huse i træ, lille sommerhus, nyt sommerhus, sommerhus uden vinduer, sommerhuse, træhuse
juni 26, 2007
På drz.dk skriver jeg, at vi ønsker at skabe innovative løsninger på grundlag af et tværfagligt samarbejde mellem bygherre, brugere og rådgivere.
Netop troen på at det er ud af det tværfaglige arbejde at de interresante løsninger skabes, var noget af det vigtigste jeg fik med mig fra næsten 7 års arbejde på den københavnske metro.
Metroprojektet blev også på mange måder skelsættende fordi det lykkedes, for første gang og i stort omfang at inddrage udenlandske spidskompetencer på særlige ingeniørdecipliner.
Siden har jeg været meget bevidst om at planlægge samarbejdsformer og sikre inddragelse af de nødvendige spidskompetancer, som der er behov for til det enkelte projekt.
Denne tendens og dets betydning for arkitekturen beskrives aktuelt på Louisiana med udstillingen “den skjulte orden” om Arup ingeniøren Cecil Balmond.
Lagt i client, collaboration, cross disciplinary | Leave a Comment »
juni 24, 2007
På drz.dk skriver jeg at tegnestuen er dedikeret til en arkitektur, der med enkle midler skaber rum der appelerer til vores(underforstået dine) følelser og sanser.
Den finske arkitekt og teoretiker Juhani Pallasmaa skriver i “The geometry of feelings” om menneskers umiddelbare forhold til arkitektur på en måde så det er sværdt at komme uden om som grundlaget for al god arkitektur.
Jeg kan anbefale at læse afsnittet Notes on the phenomenology of home som de fleste mennesker vil kunne glædes ved og nikke genkendende til. Tag det med i dine overvejelser når du skal bygge din drømmebolig.
Lagt i client, home, housing, senses, the client | Leave a Comment »
juni 24, 2007
“Inadmisible complicity” er titlen på et kapitel i bogen “The Singular objects of architecture” af den franske filosof Baudrillard og den fransk arkitekt Nouvel (DR´s koncertsal).
Den handler om at en form for strategisk sammensværgelse mellem bygherre og arkitekt er en forudsætning for arkitektur. Med erfaring fra de 3 mest vellykkede projekter jeg har gennemført kan jeg kun give ham ret. Det er i høj grad det, det handler om. Med tilladelse fra University of Minnesota Press bringer vi her hele teksten:
Inadmissible Complicity
J.N You’ve said that you prefer complicity to complexity. I like the idea very much………
Lagt i architects, art, client, culture, the client | Leave a Comment »
juni 21, 2007
Det er ikke noget nyt at forholdet mellem arkitekten og bygherren kan være meget afgørende, når vi sammen med tredieparten entreprenøren skal gennemføre en byggeproces.
Når det gælder den private bolig har dette forhold gennem alle tider haft karakter af et psykologisk drama hvor drømmene og tilliden kommer på prøve i den virkelige verden.
For 4 år siden tegnede jeg de første streger til denne villa som først står færdig nu 2 år efter at jeg forlod Henning Larsens Architects. I et forbilledigt samarbejde mellem Jesper Høiberg (HLA), bygherren og jeg har særligt bygherren vist den vilje, der skal til hvis man man vil opnå kvalitet og personlighed. Med andre ord udleve sine drømme!
Huset er opført af AH BYG med Anders Christensen som ingeniør.
Lagt i architects, balance, brick, client, daylight, home, housing, the client | Leave a Comment »