Fagbladet Arkitekten bringer i deres december nummer (11-2010, vol. 112) en række korte interviews med 8 forskellige arkitektprofiler. Frans Drewniak ser her tilbage på 2010 og fremad mod 2011 :
Hvad var din største arkitekturoplevelse i 2010?
Mit virkefelt som arkitekt ligger mellem undervisning og praksis. Jeg er optaget af, hvordan de globale miljømæssige udfordringer påvirker vores væren i verden og dermed også vores æstetiske opfattelse. I flere år har jeg følt, at arkitekter var bange for, at dette kunne have æstetiske konsekvenser og at det bæredygtige blot var noget der skulle ordnes i det skjulte.
Med udgangspunkt i dette udsyn er “Urbana Villor” (link) projektet et meget “ærligt” projekt hvor en modernistisk rumlighed podes med en uregerlig natur. Herved opstår der et bo-landskab, der også formår at diskuterer nye boformer og fællesskaber i den bæredygtige by. Sammen med alle afdelingens studerende besøgte vi en solrig efterårsdag i september projektet i Malmøs Vesthavn af arkitekterne Cord Siegel og Pontus Åqvist. I samme åndedrag og med de samme briller på kunne man jo nævne Venedig og biennalen 2010. Både de hængende haver langs kanalerne og projektet “Void metabolisme” i den japanske pavillon peger også på betydningen af de de grønne lommer i det urbane netværk.
Hvad var din største faglige udfordring i 2010?
En del bygherrer har store ambitioner, også når det gælder miljømæssige forhold. Men det er vigtigt at forstå, at en sådan dagsorden ofte kun gælder snævre energimæssige betragtninger, og at den økonomiske krise til en vis grad har gjort livet svært for løsninger, der tænker bæredygtighed i et helhedsperspektiv. Derfor er jeg særlig glad for et nyt projekt på tegnestuen; et “eddikehus” for Claus Meyer. Det er jo en virksomhed som i hele sit virke bygger på bæredygtighed og kvalitet, og derfor har det været særligt spændende og udfordrende at arbejde sammen på det projekt !
Hvad ser du frem til i arkitektur-året 2011?
I 2009-2010 har jeg medvirket i en del forskellige sammenhænge, hvor de miljømæssige udfordringer giver anledning til at diskuterer arkitektens Modus operandi. Det håber jeg fortsat at kunne bidrage til i 2011, hvor der måske igen kommer gang i byggeaktiviteten. Hvad har vi så lært? Tror vi på fornyet vækst for vækstens skyld eller har vi brugt pausen til at overveje, hvordan vi kan optræde mere ansvarligt. Og vil vi igen se flagskibsprojekter råbe langs havnefronterne, eller kunne vi udnytte de samme ressourcer bedre ved at igangsætte flere og mindre byprojekter, der tilsammen skaber bæredygtig udvikling. Det er nogle af de spørgsmål der skal stilles i 2011 !
