balancekunst

drz image

I programmet til et museum for mode på modens hovedgade Omotesando i Tokyo var økologi eller bæredygtighed ikke nævnt som et vilkår.

Således var det heller ikke udgangspunktet for vores forslag. Omvendt diskuterer projektet forskellige grader af åbenhed og klimatiske zoner sådan som bl.a en række japanske arkitekter for tiden diskuterer det i projekter hvor fokus ligger på mellemrum og overgange. Her tænker jeg f.eks på Sou Fujimotos House N eller Sumika projekt /Tokyo gas som jeg viste her på bloggen i forbindelse med arkitektskolens klima symposium.

Vores projekt til modemuseet betår af en dobbelspiral hvor et indre vertikalt udstillingsforløb af halv-transparente kasser flettes med en udendørs opstigning der tilbyder Tokyo et nyt offentligt tilgængeligt udsigtstårn, og vartegn der lader hovedgaden Omotesandos promenade kulminere i de ønskede 100m`s højde.

På vejen op diskuteres forskellige grader af åbenhed af den ydre promenade afhængigt af udsigt, orientering og vindforhold. Museet kulminerer i en Sky-bar og restaurant der konstruktivt udgør det hoved på bygningen hvorfra udstillingsboksene er nedstroppet. Denne opbygning gør tårnbygningen modstandsdygtig over for de store vandrette kræfter som frigives ved seismisk aktivitet (jordskælv)

Dette indlæg var tilføjet den. marts 31, 2010 at 2:42 pm og er gemt under balance.

Tags: bæredygtighed, japan, tokyo