Beskrivelse af vores forslag til nyt vandkulturhus i Hudiksvall

maj 23, 2008

Vi har analyseret hvorledes badhuset kan få den tiltænkte kvalitet inden for det skitserede anlægsøkonomi. Derfor foreslår vi at bassiner og teknikrum opbygges således at der ikke udgraves under eksisterende kajniveau.

På den måde organiseres hele badhuset som et terrasseret bassinlandskab.

Ud af disse praktiske hensyn opstår tanken om at skabe et sammenhængende rumforløb som en stor terrasseret vandhave i kontakt med havnebassinet. Og ved placeringen af havnebadet forlænges terrasseringen inde i badhuset ud i havnerummet så den også opleves i den store skala mellem by og hav.

I husets indre opnås på en gang et visuelt sammenhængende bassin- og rumforløb samtidig med at hvert bassinafsnit kan fungere adskilt mens de forskellige aktiviteter som leg, konkurrence, træning, babysvømning og wellness afvikles samtidigt.

Flow og bevægelsesmønstre følger Badhusets terrasering via ramper på langs af rummet. Fra indgangen via omklædningen kan man overskue rummet og fra terrasserne og bassinerne er der varierende kig og visuelle forbindelser til de øvrige aktiviteter i badhuset.

Den store vandtrappe inspirerer til leg og bevægelse og at man går på opdagelse i de mange tilbud og aktiviteter. En stor vandhave med flere aktiviteter som f.eks klatring og et mindre vandfald kunne integreres imellem terrasserne. Den store vand ruchebane følger terrassernes forløb.

Et stor skrånenede tagflade samler badhusets vandlandskab i en stærk figur mellem by og hav. Tagkonstruktionen opbygges i et jalousi af bærende limtræsbjælker der danner et rudemønster med oplukkelige ovenlys. Over damp og boblebadene ændre ovenlysene udformning så et mere dramatisk zenit lys der fortolker det “tyrkisk bad”

Hoveddisponeringen med de store glasarealer langs bassinerne orienteret mod nord og øst tager hensyn til høj dagslysforsyning uden at der opstår uønsket overophedning. Herefter bliver det ovenlysene opgave at regulere dagslysindfaldet i husets dybde uden at der opstår generende blænding. Det rige dagslys sikre et lavt energiforbrug til belysning.

Se øvrige illustrationer på Flickr.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.